>Frede Farmand, ”De skjulte bånd”, ”Den hemmelige tjeneste” og ”Tvind Imperiet”<

Frede Farmand: De skjulte bånd - Den hemmelige tjeneste og Tvind Imperiet


"Fundamentalisme og terrorisme – fra Martin Luther til Osama bin Laden/G.W Bush.”

Oplægget er et kulturhistorisk strejftog der bl.a. stiller spørgsmål om hvem der i virkeligheden er terrorister og terroriserede. Et tema om realiteterne bag terrorens væsen:

”At ofre sig for menneskeheden ved at ofre den.”

Frede Farmand er 60 år, forfatter og aktiv foredragsholder. Frede Farmand er den person der står bag en række Tv-udsendelser; ”De skjulte bånd”, ”Den hemmelige tjeneste” og ”Tvind Imperiet”.

Frede Farmand har udgivet en række bøger, eksempelvis ”Løgneren fra Auschwitz” og ”Mesteren fra Tvind”.

Gennem 35 år har Frede Farmand opbygget et Tv- og Radioarkiv fra hele verden. Arkivet rummer over 200.000 titler omfattende alle sider af menneskelivets aktiviteter.

Det grundlæggende snit i arkivet er historien om de politiske, religiøse og kulturelle institutioner fra hele verden. Nyhedsstrømme fra hele verden tilgår dagligt Arkivet og der optages skuespil, dramaer, balletter, operaer, koncerter, debatter og livetransmissioner fra store begivenheder osv.

Formidlingen af dette arkivmateriale sker via den internetbaserede lukkede forening ”Studie Generale”. Det er foreningens mål at udvide informations- og ytringsprivilegiet til støtte for international forståelse og sameksistens.

Bogbeskrivelse:

”Løgneren fra Auschwitz” er en beskrivelse af nazismen væsen, set indefra, og nazi-revisionisme som et verdensomspændende foretagende, hvis formål er, at sætte verden i brand og derigennem skabe det ”Fjerde Rige”.

”Den hemmelige Tjeneste” er en kritik af PET og den lukkethed der strider mod lovlig demokratiske indsigt og kontrol med PET. Eksempelvis Anders Nørgaard-sagen, bomben i Søllerødgade osv.

”Mesteren fra Tvind” er en kortlægning af Mogens Amdi Petersens projekt: ”Lærergruppen”. En grundlæggende beskrivelse af Tvind Imperiets skjulte selskaber, økonomiske transaktioner og straffesagen mod Tvind-toppen.

Frede Farmand er kendt som Danmarks Nazi-jæger nr.1.

Han er manden, der er trængt dybt ind i hjertet af den danske nazist-bevægelse, Den Danske Forening og Tvind-imperiet.

Det er hans båndoptagelser, samtaler og dokumenter fra disse organisationer, der er baggrunden for en række afslørende tv-udsendelser og avis-artikler med efterfølgende retssager.

Frede Farmand hader despoter og ser det som sin opgave at afdække, hvordan de regerer og får magt over andre mennesker.

Et had opbygget på de børnehjem, hvor Frede Farmand tilbragte de første 18 år af sit liv. Børnehjem, hvor børn, der kastede op pga. den dårlige mad, blev tvunget til at spise deres eget bræk. Hvor man fik tæsk, hvis man tissede i sengen og hvor der aldrig var nogen voksne, man kunne betro sig til eller stole på.

Frede Farmand har en sjælden evne til at elske og prøve at forstå også sine fjender. Og han spiller med helt åbne kort. Derfor er det lykkedes ham at komme tæt på f.eks. den tidligere leder af det danske nazistparti, Poul Heinrich Riis-Knudsen og topfolk i Tvind-koncernen.

Nogen har beskyldt ham for at være en nazi-sympatisør, som har givet de danske nazister uvurderlig reklame. Mens andre kalder ham for Danmarks største demokrat og nærer dyb respekt for den viden, han har skaffet om en række dybt kontroversielle organisationer.

Frede Farmand har gennem de sidste 40 år samlet flere hundrede tusinde timers optagelser af radio- og tv-udsendelser i sit kæmpearkiv, hvor båndmaskinerne arbejder i døgndrift for at registrere vigtige begivenheder over hele verden.

Hans største passion er musikken. Kirkemusik, store korværker, klassisk musik. En kærlighed til kirken og musikken, som han fik, da han som plaget børnehjemsbarn søgte hen i Tønder Kirke for at få et øjebliks fred og hørte organisten spille de store værker.

Se også: Coaching Nils Villemoes

Booking: Jørgen Jørgensen - 75 36 34 40 -
jorgen@jorgenjorgensen.dk

Other sites:

Bergström K-G
Cahayrlaie Weabzxster
Diabetesaften – Foredragsholdere

Moderator20012014112814
Ninandsten
Ström Pernilla